Om AMA
Om branchen
Videoer

En musikmanager spiller en central rolle i en kunstners/producers karriere. Manageren fungerer som bindeled mellem kunstneren/produceren og omverdenen og tager sig ofte af en lang række administrative, strategiske og forretningsmæssige opgaver. Det inkluderer bl.a. planlægning af karriereforløb, forhandling af kontrakter, koordinering med pladeselskaber, bookingbureauer og PR-folk, samt håndtering af økonomi, rettigheder og deadlines. En manager kan også hjælpe med at finde og udnytte muligheder – fx samarbejder, sponsorer, turnéer eller sync-aftaler – og sørger for, at kunstneren/produceren kan fokusere på det kreative arbejde.

Managerens rolle varierer afhængigt af kunstnerens behov og karrierestadie. Nogle managers er hands-on og dagligt involveret, mens andre har en mere rådgivende funktion.

Økonomisk aftale
En manager arbejder typisk på kommisionsaftale og tager en provision, altså procentdel af kunstnerens indtægter – ofte mellem 15–20 %, afhængigt af opgaverne og omfanget af samarbejdet. Aftalen kan dække al indtjening eller kun bestemte områder (fx live-indtægter eller royalties). Nogle managers arbejder også for et fast månedligt beløb, indtil kunstneren/produceren tjener nok penge til, at en provsion giver mening. Det er vigtigt, at både kunstner/producer og manager har en klar, skriftlig kontrakt, som fastlægger vilkårene og rollerne i samarbejdet.

En booker (også kaldet booking agent eller live agent) er ansvarlig for at arrangere koncerter, turnéer og liveoptrædener for en kunstner eller et band. Bookerens primære opgave er at finde og forhandle spillejobs – hvad enten det er på spillesteder, festivaler, firmaevents eller private jobs – og sikre gode vilkår og den rette eksponering. Det indebærer typisk kontakt med arrangører samt udarbejdelse af kontrakter, men dækker ofte også koordinering af logistik som transport, overnatning og tekniske krav (riders), samt generel turnéplanlægning.

Økonomisk aftale
En booker kan arbejde selvstændigt, men arbejder ofte på vegne af et bookingbureau og samarbejder tæt med manageren og kunstneren. Økonomisk tager en booker ofte en provision på omkring 10–15 % af koncertindtægterne, afhængigt af aftalen og artistens niveau. Her kan indgås både eksklusive og ikke-eksklusive aftaler på tværs af nationale markeder og områder.

En A&R (Artist & Repertoire) er den person i et pladeselskab, der opdager og udvikler nye kunstnere og projekter. A&R’ens rolle er både kreativ og strategisk – vedkommende hjælper med at finde den rette lyd, producere, sangskrivere, studier og feature-artister, og fungerer ofte som sparringspartner i hele processen fra demo til færdigt track/album.

A&R’en skal forstå både markedet og kunstnerens vision og arbejder for at gøre musikken klar til udgivelse og kommerciel succes. Det er også A&R’en, der står for at præsentere nye talenter for pladeselskabets ledelse og foreslå investering i deres karriere.

Kort sagt er en A&R bindeleddet mellem kunstnerens kreative arbejde og pladeselskabets forretningsstrategi.

Økonomisk aftale
En A&R får typisk ikke betaling direkte fra kunstneren, men er ansat i eller tilknyttet et pladeselskab. En kunstner betaler ikke selv en A&R, men A&R’en har stor indflydelse på den økonomiske rejse, fordi de ofte er med til at forhandle og forme pladekontrakten og det kreative output, som kan føre til indtjening.

Et label (også kaldet pladeselskab) er ansvarligt for finansiering, produktion, markedsføring og distribution af musikudgivelser. Selskabet kan hjælpe med at udvikle en artists lyd, organisere studietid, dække produktionsomkostninger og lægge strategier for udgivelse, branding og PR. Pladeselskabet arbejder også med playlistepitching, musikvideoer, branding, kampagner samt internationalt netværk og er ofte involveret i at koordinere med A&R, management og forlag.

Typer
Når det kommer til labels, skelner man ofte mellem major labels og indie labels. Begge har sine styrker og svagheder, men det er vigtigt at forstå forskellen på de to typer.

Major label:
Et stort, kommercielt pladeselskab med global rækkevidde, typisk en del af en af de “tre store”: Universal Music Group, Sony Music eller Warner Music. De har store ressourcer til markedsføring, distribution og netværk, men kræver ofte større kontrol over kunstnerens musik og image.

Indie label (uafhængigt selskab):
Et mindre, selvstændigt pladeselskab, som opererer uafhængigt af de store koncerner. De giver ofte kunstnere mere kreativ frihed og arbejder tættere med dem, men har færre økonomiske og markedsføringsmæssige ressourcer.

Økonomisk aftale
En typisk pladekontrakt indebærer, at artisten overdrager rettighederne til indspilningerne (“masters”) til pladeselskabet. Til gengæld får artisten en royalty (denne kan svinge meget) af nettoindtægterne fra musikken (efter selskabet har trukket udgifter). Pladeselskabet investerer typisk upfront i projektet, og her kan der være tale om store beløb, men disse udgifter skal ofte recoupes, dvs. tjenes ind igen, før kunstneren begynder at modtage royalties og faktisk tjener penge på sin musik.

Et musikforlag (også kaldet publisher) arbejder med kunstnerens/producerens kompositioner (sangtekster og melodier) – ikke de indspillede versioner kaldet “masters”. Forlaget sørger for at administrere ophavsrettigheder, registrere værker hos Koda og internationale rettighedsorganisationer og sikre, at kunstneren/produceren får betaling, når sangene bruges – fx ved radioafspilning, koncerter, tv, reklamer eller film. Mange forlag arbejder også aktivt med sync-licensering (placering af musik i film/spil/reklamer) og at facilitere co-writes og pitch af sange til andre artister.

Økonomisk aftale
Musikforlaget kan maksimalt tage 33,33 % af de indtægter, der genereres fra de sange, de administrerer (indtægter fra udlandet og sync-indtægter dog op til 50 %). Kunstneren bevarer altid ejerskabet over sine rettigheder, men overdrager en del af udnyttelsesretten og administrationen til forlaget. Der findes både administrative aftaler (lav andel, lidt service) og full publishing deals (høj andel, større aktiv indsats og evt. forskud).

En digital distributør sørger for at få kunstnerens musik ud på streamingtjenester som Spotify, Apple Music, YouTube, TikTok m.fl. De uploader musikken, sikrer korrekt metadata og ISRC-koder, og afregner indtægter fra streams og downloads. Distributører tilbyder ofte også værktøjer til statistik, royalty-opsplitning og i nogle tilfælde pitch til playlister eller adgang til kampagneværktøjer.

Økonomisk aftale
Der findes to hovedmodeller:

– Provisionsmodel: Distributøren tager x % (typisk 15-25 %) af kunstnerens streamingindtægter.

– Fast abonnementspris: Kunstneren betaler et fast (ofte månedligt eller årligt) beløb pr. udgivelse eller profil og beholder 100 % af indtægterne.

Distributører tager ingen ejerskab over musikken, og rettighederne forbliver hos kunstneren.

Vi anbefaler på det kraftigste, at man får læst sine kontrakter igennem af en professionel, der tager ens parti.

Ræk derfor gerne ud til DMF, Autor eller Promus. De står til rådighed med juridisk vejledning, uanset om du er medlem eller ej.

At få din musik ud på streamingtjenester som Spotify, Apple Music, YouTube Music og TIDAL er en vigtig del af at være musiker i dag – og heldigvis er det mere tilgængeligt end nogensinde før. Her får du en trin-for-trin forklaring på, hvordan du gør det:

1. Brug en digital distributør

Streamingplatforme arbejder som regel ikke direkte med artister. I stedet uploader du din musik gennem en digital distributør. Distributøren sørger for, at din musik bliver sendt ud til de forskellige tjenester og holder styr på dine plays og indtægter.

De fleste distributører tager enten et fast årligt gebyr eller en procentdel af din indtjening. Nogle tilbyder også gratis løsninger, men så tager de ofte en større andel af dine royalties.

Det er klogt at vælge en distributør, som har kontor i Danmark – de er lettere at komme i kontakt med – ikke mindst hvis der skulle opstå problemer. Her kan fx nævnes Gateway, DiGiDi, Playground Music og Believe.

2. Forbered din musik og info

Før du uploader, skal du have følgende klar:

  • Din færdige master (høj lydkvalitet, fx i WAV-format)
  • Cover art
  • Navn på artist og udgivelse
  • Genre og udgivelsesdato
  • Evt. krediteringer (producer, featured artist, m.m.)

Distributøren vil også spørge, om du ejer rettighederne til musikken – og det er vigtigt, at du kun uploader musik, du selv har skabt eller har tilladelse til at bruge.

3. Vælg din udgivelsesdato

Du kan selv vælge, hvornår din musik skal udkomme. Det er en god idé at lægge den mindst 1-2 uger frem i tiden, men ideelt set 4-6 uger, så der er tid til at:

  • Promovere udgivelsen
  • Ansøge om at komme på playlister
  • Få godkendt musikken af streamingtjenesterne

4. Send din musik til playlister (valgfrit, men vigtigt!)

Spotify har en platform kaldet Spotify for Artists, hvor du – hvis du uploader i god tid – kan ansøge om playliste-placering. Det er gratis, og dine chancer for at blive opdaget øges markant.

5. Tjek din musik og følg med i statistikken

Når din musik er live, kan du følge med i:

  • Lyttere og streams (via distributøren eller fx Spotify for Artists)
  • Hvor i landet (eller verden) din musik bliver hørt
  • Indtjening

Bonus: Få din profil til at se professionel ud

Det er desuden en god ide at sørge for, at din profil ser professionel ud, så husk at:

  • Uploade billede og bio til din Spotify/Apple Music artistprofil
  • Tilføje links til sociale medier
  • Opdatere dine profilbilleder jævnligt

Hvor meget du tjener pr. stream, afhænger af flere faktorer – som fx hvilken streamingtjeneste der bliver brugt, hvilket land lytteren kommer fra, om det er en betalende bruger eller en gratis/bruger med reklamer, og hvordan dine rettigheder er fordelt.

Men for at give dig et overblik, har vi samlet nogle gennemsnitstal for 2025, så du får en idé om, hvad du kan forvente at tjene pr. stream:

Gennemsnitlig indtjening pr. stream (estimat i DKK)

Streamingtjeneste

Estimeret indtjening pr. stream anno 2025

TIDAL (HiFi-plan)

ca. 0,06–0,09 kr.

Apple Music

ca. 0,05–0,07 kr.

Spotify

ca. 0,02–0,04 kr.

YouTube Music

ca. 0,01–0,02 kr.

Amazon Music

ca. 0,04–0,06 kr.

Deezer

ca. 0,03–0,05 kr.

YouTube (video)

ca. 0,002–0,01 kr.

SoundCloud (monetized)

ca. 0,02–0,04 kr.

Bemærk: Tallene er gennemsnit og kan variere. Fx betaler Spotify mere for streams fra betalende brugere end fra gratis brugere med reklamer.

Vigtige faktorer der påvirker din indtjening:

  • Distributørens aftale: Nogle tager fx 15% af dine royalties, andre tager en fast pris.
  • Rettighedsfordeling: Hvis du fx er både artist og producer, får du måske flere indtægtskilder.
  • Marked/land: Streams fra Danmark, Tyskland og USA betaler typisk bedre end fx fra Sydamerika eller Østeuropa.
  • Gratis vs. Premium-lyttere: Premium-brugere genererer langt højere betaling per stream.

Når du registrerer din musik i forbindelse med udgivelsen, sikrer du, at:

  • Indtægter fra streaming, radio og koncerter bliver korrekt fordelt til dig
  • Rettighederne til værket og indspilningen er dokumenteret
  • Du og dine samarbejdspartnere får de penge og credits, I har krav på
  • Du står stærkere i forhold til sync-aftaler, playlister og fonde

Det handler om at gøre dit udgivelsesarbejde komplet og professionelt – så du både får anerkendelse og betaling for det, du har lavet.

Formål: Du får betaling, når din musik spilles offentligt (radio, tv, live, mv.).

Sådan gør du:

  1. Log ind på mit.koda.dk
  2. Gå til “Værker” -> “Registrer værk”
  3. Udfyld oplysninger (herunder titel på værk, medvirkende, fordelingsprocent, m.m.)
  4. Tryk “Send” – dit værk er nu registreret

OBS: Du skal registrere hver sang individuelt, og helst så snart den er udgivet eller opført offentligt første gang.

Formål: Du får betaling, når din indspillede version bliver spillet offentligt.

Sådan gør du:

  1. Log ind på gramex.dk
  2. Gå til “Studieliste” -> “Ny studieliste”
  3. Udfyld oplysninger (herunder artist, titel på værk, medvirkende, m.m.)
  4. Indsend – Gramex bruger oplysningerne til at fordele betaling korrekt

OBS: Du skal registrere hver ny udgivelse og huske at tilføje ALLE medvirkende musikere.

Du tjener penge på forskellige tidspunkter – alt efter hvordan og hvor din musik bliver spillet, og hvilken rolle du har (fx artist, sangskriver, producer eller masterejer).

Her får du et overblik over, hvornår pengene kommer:

Når din musik bliver streamet (Spotify, Apple Music m.fl.)

  • Hvornår tjener du?
    Hver gang nogen streamer din musik.
  • Hvornår får du pengene?
    Typisk 1–3 måneder efter streamen – udbetales af din distributør.
  • Hvem får penge?
    Den der har uploadet musikken (masterejer) – som så skal dele med evt. medskabere ifølge aftaler.

Når din musik bliver spillet i radio, tv eller offentlige steder (butikker, caféer osv.)

  • Hvornår tjener du?
    Hver gang musikken bliver spillet offentligt.
  • Hvornår og hvorfra får du pengene?
    • KODA (til sangskrivere): typisk et par gange om året
    • Gramex (til musikere og masterejere): én gang om året (sommer)

Når du spiller din musik live (koncerter, events)

  • Hvornår tjener du?
    Når din musik opføres foran publikum.
  • Hvornår får du pengene?
    • Du (eller spillestedet) skal melde setlisten til Koda
    • Koda udbetaler typisk 3–6 måneder senere
  • Hvem får penge?
    Sangskrivere/komponister (som har skrevet de sange, der spilles)

Når du udgiver musik professionelt, skal dine tracks og udgivelser have nogle unikke koder, som gør det muligt at identificere og spore din musik globalt. De tre vigtigste koder er:

Hvad er det?
Et unikt ID for hver enkelt indspilning (track) – som et CPR-nummer for din indspilning.

Hvad bruges det til?

  • Sporer streams og afspilninger på radio, tv og streamingtjenester
  • Gør det muligt for Gramex, Spotify, YouTube m.fl. at udbetale penge korrekt

Hvordan får jeg det?

  • Automatisk fra din distributør (fx DistroKid, TuneCore, Amuse)
  • Eller via IFPI Danmark hvis du vil oprette dine egne ISRC’er

Hvad er det?
Et unikt ID for hvert enkelt musikværk (sang) – som et CPR-nummer for din sang.

Hvad bruges det til?

  • Sporer streams og afspilninger på radio, tv og streamingtjenester
  • Gør det muligt for KODA, Spotify, YouTube m.fl. at udbetale penge korrekt

Hvordan får jeg det?

  • Fra KODA

Hvad er det?
Et stregkodenummer for en samlet udgivelse – fx et album, en vinyl eller en digital pakke.

Hvad bruges det til?

  • Identificerer hele udgivelsen i butikker, streamingtjenester og databaser
  • Kræves ofte, når du udgiver musik digitalt eller fysisk

Hvordan får jeg det?

  • Bliver som regel tildelt af din distributør automatisk
  • Alternativt kan du købe EAN-numre via GS1 Denmark

Tip: Tjek altid, at dine ISRC-, ISWC- og EAN-numre er korrekte og unikke – det sikrer, at din musik bliver fundet og betalt de rigtige steder.

Sampling er, når du bruger et stykke af en eksisterende lydoptagelse – fx et trommeloop, en vokalbid, melodi eller lyd – i en ny produktion. Det bruges især i hiphop, elektronisk musik og pop, og kan være alt fra et par sekunder til en hel instrumental.

Men selvom det er kreativt og almindeligt, er det vigtigt at forstå, hvordan det fungerer juridisk og praktisk, så du ikke ender i problemer.

Der er to typer rettigheder i et sample:

  1. Masterrettigheder (den konkrete lydoptagelse)
     – Ejeren er ofte et pladeselskab eller producent
  2. Ophavsret (kompositionen: melodi/tekst)
     – Ejeren er sangskriver(e) og forlag/Koda

For at sample lovligt, skal du have tilladelse fra begge parter – medmindre du bruger royalty-fri lyd eller laver et “interpoleret” cover (mere om det nedenfor).

Hvordan clearer man et sample lovligt?

1. Find ud af, hvem der ejer rettighederne

  • Brug fx platforme som WhoSampled, Discogs, eller kontakt Koda/Gramex
  • Tjek både master og komposition

2. Kontakt rettighedshaverne og få tilladelse

  • Det sker ofte gennem management, label eller publisher
  • Du kan blive bedt om at betale:
    • Et engangsbeløb
    • En procentdel af royalties
    • Eller give co-writing credit

3. Få en skriftlig aftale (sample clearance)

  • Så du har bevis, hvis der senere opstår uenighed
  • Aftalen dækker typisk:
    • Hvad du må bruge
    • Hvor og hvordan
    • Hvad du skal betale eller afgive i andel

Alternativer til samples, hvis du vil undgå clearance:

  • Brug royalty-free samples (fra fx Splice, Loopcloud, Cymatics)
  • Lav en interpolation – dvs. genskab melodien selv, uden at bruge den originale optagelse (her skal du dog stadig cleare ophavsretten, men slipper for at cleare masterrettighederne)

Hvad sker der, hvis du udgiver uden at cleare dit sample?

  • Du risikerer at:
    • Udgivelsen fjernes fra streaming
    • Få en copyright claim eller sagsanlæg
    • Skylde penge eller afgive en stor del af din sangs indtægter

Det kaldes sync-licensering (fra “synchronization”) – og det kan være en stor indtægtskilde og eksponering for artister og producere.

Hvis du har et forlag, kan de gøre meget af det opsøgende arbejde for dig – og øge chancen for at få din musik placeret i film, spil og reklamer.

Her er, hvordan du kan komme i gang og øge dine chancer, hvis du ønsker selv at opsøge muligheder for sync:

Forstå hvad sync er

En sync-licens giver tilladelse til at bruge din musik sammen med billeder – fx i:

  • Film og tv-serier
  • Reklamer
  • Computerspil
  • Sociale medier og trailere

Der skal altid gives tilladelse til både komposition og master – og du skal eje eller kontrollere rettighederne.

Hav styr på dine rettigheder først

Inden du pitcher til nogen, skal du sikre, at du:

  • Har clearet alle samples
  • Er registreret i Koda og Gramex
  • Ved, hvem der ejer master og komposition
  • Kan sige “ja” uden at skulle spørge 10 andre – det kaldes “one-stop” (ét ja er nok)

Hvis du er både artist, producer og sangskriver, står du stærkt!

Pitch din musik – her er hvor

A. Music supervisors

  • Personer, der udvælger musik til film, tv og spil.
     → Find dem via LinkedIn, IMDB eller netværk.
     → Send kort, professionel mail med link til din musik (gerne instrumentalt også).

B. Sync-agenter og kataloger

  • De repræsenterer artister og forhandler musik på deres vegne.
  • De tager typisk en andel af din indtjening, men kan give dig adgang til store kunder.

C. Søg samarbejder med filmfolk og studerende

  • Mange upcoming instruktører og spiludviklere leder efter musik – og det kan føre til større job senere.

Forbered din musik til sync

  • Lav både fuld version + instrumental
  • Navngiv og tag filerne tydeligt (fx “Artist – Title – Instrumental.wav”)
  • Giv adgang via fx Dropbox eller Disco.ac
  • Skriv kort beskrivelse af stemning/genre/brug (fx “energisk hiphop-track til sport eller action”)

Hvad kan man tjene?

Det varierer meget. Her er nogle vejledende eksempler, der stadig kan variere:

  • Reklame til national tv: 10.000 – 200.000 kr.
  • Lille indie-film: 0 – 5.000 kr.
  • Computerspil eller app: alt fra gratis til 50.000+ kr.

Du får ofte også Koda-indtægter, hvis det bliver sendt i tv, biograf eller på streaming.

Når du køber eller sælger beats, støder du ofte på begreberne “lease” og “eksklusiv rettighed”. De handler om hvordan du må bruge beatet, og hvem der ejer rettighederne – og forskellen er vigtig at kende, især i hiphop- og urban-miljøet, hvor mange handler beats online på fx BeatStars.

Nedenstående er en enkel gennemgang af begge begreber:

Hvad det betyder:
Du lejer beatet og får lov til at bruge det på bestemte vilkår – men andre artister kan også bruge det samme beat.

Typisk inkluderer et lease:

  • Ret til at udgive musik med beatet (fx på Spotify, YouTube)
  • Begrænset antal streams/downloads (fx op til 100.000)
  • Ofte kun til ikke-kommerciel eller semi-kommerciel brug
  • Beatet må ikke videresælges eller ændres groft
  • Producenten beholder ejerskabet og kan lease det til flere artister

Fordele:

  • Billigere (typisk 100–500 kr.)
  • Hurtig adgang til produktioner

Ulemper:

  • Du deler beatet med andre – det er ikke unikt
  • Du skal måske købe eksklusiv rettighed senere, hvis sangen vokser

Hvad det betyder:
Du køber de eksklusive rettigheder til beatet – og producenten må ikke sælge det til andre bagefter.

En eksklusiv aftale giver dig:

  • Fuld kommerciel brugsret (ingen grænse på streams/salg)
  • Mulighed for at ændre beatet (remixes, arrangementer m.m.)
  • Ret til at registrere værket hos Koda/Gramex med din andel
  • Ofte mulighed for at forhandle ejerskab eller dele masterindtægter

Fordele:

  • Beatet er kun dit – professionelt og unikt
  • Bedre mulighed for sync, radio og investering i promo

Ulemper:

  • Dyrere upfront (typisk fra 1.000 til 10.000+ kr.)
  • Kan kræve kontraktforhandling og større ansvar

Tip: Hvis du vil udgive professionelt og promovere hårdt, bør du som artist overveje en eksklusiv aftale. Hvis du er i demo- eller mixtape-fasen, kan leasing være en god start.

At pitche beats handler om at få dine produktioner i hænderne på de rigtige artister eller folk i branchen, så du kan lande placeringer, opbygge netværk og tjene penge. Men det kræver både musik, mindset og metode.

Her er en konkret guide til, hvordan du kan gribe det an:

Forbered dit materiale professionelt

Før du kontakter nogen, er det en fordel, hvis dine beats er:

  • Velproducerede og mixet (har du allerede en relation til artisten, er det lettere at arbejde ud fra demoer)
  • Navngivet og tagget klart (fx “Prod. by Navn – Mood – Tempo”)
  • Let tilgængelige via fx private links (Dropbox, Soundcloud, BeatStars, Disco.ac)

Lav gerne en “beatpack” med 5–10 beats i én samlet zip-mappe eller link.

Tilføj evt.:

  • Instrumentals uden tags
  • Short versions (hooks, loops)
  • Stemningsbeskrivelse (fx “melankolsk trap-beat m. piano og 808”)

Skriv en kort og personlig pitch-besked

Hold det simpelt, respektfuldt og målrettet.

Eksempel (til artist):

“Hey [Navn], jeg hedder [Producer-navn] og har fulgt dit arbejde – jeg tror, nogle af mine beats kunne passe godt til din vibe. Her er nogle beats. Klar på at sende mere, hvis du er interesseret.”
 [Link til beatpack]
 / [IG @navn] – tak for din tid ✌️

Tip:

  • Ingen copy-paste-spam
  • Brug deres rigtige navn hvis muligt
  • Vis, at du kender deres stil

Pitch på de rigtige platforme

A. Direkte til artister på sociale medier

  • Instagram DM (brug evt. voice-memo/video hvis du er modig)
  • TikTok: Interager og netværk gennem kommentarfeltet og DM

B. E-mail (især til labels eller professionelle artister)

  • Find kontaktoplysninger via link i bio på sociale medier, YouTube eller Google
  • Hold det kort og professionelt

C. Beat-platforme (hvis du ønsker at artister også skal opdage dig)

  • BeatStars
  • Airbit
  • Traktrain
  • Soundee
     → Brug disse til salg og eksponering – og link til dem i din pitch

Tip: Læg også dine beats op på YouTube, og tease dem på de sociale medier.

Netværk IRL og online

  • Deltag i studiesessions, camps og events
  • Følg og interagér med artister/management/andre producers på sociale medier
  • Byg relationer over tid – ikke kun salgsforsøg

Hav styr på dine aftaler

Når du lander en placering, så:

  • Aftal, om der er tale om leasing vs. eksklusiv rettighed
  • Lav en skriftlig kontrakt, hvor split for rettigheder og royalties samt evt. fee tydeligt fremgår
  • Sørg for, at du bliver krediteret korrekt
  • Registrér værket i Koda og Gramex hvis det bliver udgivet

En god release-plan er en strategi for, hvordan du udgiver og promoverer din musik, så den får bedst mulig opmærksomhed – både fra publikum, algoritmer og branchefolk.

Den hjælper dig med at:

  • Skabe hype før udgivelsen
  • Få flere streams og følgere
  • Sikre, at alle detaljer er på plads

Her får du en enkel og effektiv vejledende plan delt op i faser:

Før udgivelsen (4–6 uger før release)

Planlæg dato og upload sangen hos distributør

  • Upload helst 4-6 uger før release, og mindst 2–3 uger før release
  • Vælg en god fredag (helst uden store konkurrerende udgivelser)

Registrér sangen hos Koda og Gramex

  • Så du får betaling fra dag ét

Ansøg om playlister (Spotify for Artists)

  • Skal ske minimum 7 dage før release

Lav visuals og content klar

  • Coverart, musikvideo, teaser, reels, TikToks
  • Tænk i før/under/efter-indhold

Fortæl dine følgere, at noget er på vej

  • Del sneak peeks, bagom-klip, eller spørg fx: “Skal jeg droppe den her?”

Lav en release-pakke bestående af

  • Færdigt track (WAV + MP3)
  • Coverart (3000×3000 px)
  • Korte tekster (beskrivelse, pressetekst, citater)
  • Pressebilleder
  • Links (Pre-save, Spotify, YouTube, socials)

Send til blogs, medier og playlister

  • Brug release-pakken

Release-dag (og ugen op til)

Post på sociale medier

  • Del at sangen er ude nu

Opdater dine profiler

  • Skift coverbillede, bio og links på Spotify, Instagram, TikTok osv.

Engager med din fanskare

  • Reager på kommentarer, DM’s og del reposts
  • Del tak og shoutouts

Sæt fokus på storytelling

  • Fortæl hvorfor sangen betyder noget, hvordan den blev lavet osv.

Ugerne efter udgivelsen (1–4 uger efter)

Følg op med nyt content

  • Fx “sådan lavede vi tracket”, live-version, fan-videoer, remixes
  • Brug TikTok og Reels til at holde liv i sangen

Send til blogs, medier og playlister (igen)

  • Brug release-pakke

Evaluer din data

  • Tjek Spotify for Artists og SoMe-statistikker
  • Lær hvad der virkede – og hvad der ikke gjorde

Tip: Brug det du har lært til din næste udgivelse.

Hvis du ikke har en booker, men stadig ønsker at spille live, så er der heldigvis meget, du selv kan gøre for at få det til at ske. At blive booket kræver både god musik, synlighed og opsøgende arbejde. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du øger dine chancer for at lande gigs – uanset om du spiller alene, med band eller som producer/DJ med live-show.

Gør dig klar til at spille live

Spillesteder og festivaler booker acts, der er klar til scenen – så hav styr på:

  • Et live-setup, der fungerer (hav evt. flere setups, så du både kan spille solo, duo og med band)
  • Et sæt på 20–60 min., der kan tilpasses
  • Professionel fremtoning og pålidelighed

Tip: Øv dit liveshow – også uden publikum – og få det dokumenteret (video/lyd).

Lav en bookingpakke (EPK)

Et Electronic Press Kit (EPK) gør det nemt for bookere at se, hvem du er, og hvad du kan.

Det bør indeholde:

  • Kort præsentation (hvem du er + stil/genre)
  • Live-video eller live-optagelse (hvis du har det)
  • Pressebilleder i høj kvalitet
  • Musiklinks (Spotify, YouTube, SoundCloud)
  • Tech rider (en oversigt over hvad du skal bruge på scenen, og hvad du selv medbringer)
  • Kontaktinfo og evt. SoMe-links

→ Lav det som PDF, Google Drive-mappe eller landing page på din hjemmeside.

Kontakt spillesteder og festivaler direkte

Sådan pitcher du:

  • Find kontaktmail på spillestedets/festivals hjemmeside eller via SoMe
  • Skriv en kort og personlig mail – ikke spam!
  • Inkludér:
    • Hvem du er, og hvad du spiller
    • Hvorfor du gerne vil optræde hos dem
    • Link til dit EPK og relevant musik/liveklip
    • Evt. hvor mange publikummer, du forventer at kunne tiltrække (hvis du har en fanbase i området)

Send gerne i god tid – festivaler booker op til 6–12 måneder før, spillesteder alt fra 2–12 måneder før.

Netværk og vær til stede i miljøet

  • Deltag i open mics, showcases og netværksevents
  • Vær aktiv på sociale medier – og vis dit live-setup (inden for fx rap/hiphop er live-formatet stadig meget simpelt, så her kan du virkelig skille dig ud ved at have et godt og spændende set-up med eksempelvis live-instrumenter)
  • Spil små jobs (som opvarmning eller lokale gigs) for at opbygge hype

Et godt ry og gode live-evner bliver hurtigt delt i branchen.

Opbyg synlighed og hype

Bookere kigger ofte på:

  • Har du udgivet musik?
  • Har du følgere eller hype omkring dig?
  • Har du tidligere spillet et fedt show?

Del derfor:

  • Highlights fra dine koncerter
  • Videoer med energi og crowd
  • Evt. citater fra publikum eller presse

Det korte svar er: Det varierer meget – afhængigt af dit niveau, hvor du spiller, og hvad aftalen går ud på. Mange spillesteder forsøger dog at efterleve minimumstariffen, som er en vejledende sats for minimumshonorar for musikere fastsat af DMF, og det er en god reference for dig som upcoming musiker i forhold til fair betaling for dit arbejde. Hold dig opdateret på de seneste tarif-satser fra DMF her.

Derudover skal du huske at indberette din sætliste til KODA, så du også bliver kompenseret for ikke blot din optræden, men også den offentlige fremførelse af dine værker.

Hvad påvirker dit honorar?

  • Din track record (har du udgivelser, presse, publikum?)
  • Om du spiller som support eller hovednavn
  • Hvor meget du selv trækker publikum
  • Om der er manager/booker, der tager procenter
  • Om stedet søger tilskud (fx fra Koda Kultur eller lokale puljer)
  • Modtager spillestedet kommunal og/eller statsstøtte skal der betales en minimumstarif pr. musiker
  • Forudbetaling er en sikring for dig. Få 50% af kontraktbeløbet, når I indgår aftalen og resten i forbindelse med jobbet

Hvilke slags økonomiske aftaler kan jeg lave med spillesteder?

Når du bookes til et gig, kan betalingen ske på forskellige måder. Her er de mest almindelige aftaletyper:

1. Fast fee (honorar)

  • Du får en fast pris for at spille – uanset billetsalg.
     → Typisk brugt ved showcases, support-jobs eller faste bookinger.

2. Procent af billetsalg (door deal)

  • Du får en procentdel af indtægterne fra billetter – spillestedet tager resten til teknik, personale osv.
     → Godt, hvis du har en fanbase og kan trække publikum.
  • DMF anbefaler ikke dørslagsaftaler, medmindre der er en minimumsgaranti.
Vær desuden opmærksom på, at du ved dørdeals kan blive gjort til medarrangør og derigennem miste KODA-indtægter samt risikere at skulle dække omkostninger såsom løn til lydtekniker og rengøring i forbindelse med koncerten.

3. Garanti + procent

  • Du får et garanteret minimumsbeløb, og derudover en andel, hvis billetsalget overstiger et vist niveau.
     → Ofte en fair “win-win” for begge parter.

4. Leje / DIY-event

  • Du lejer lokalet – og står selv for alt, herunder promo, salg, betaling af dørmand, tekniker osv.
     → Risiko og arbejde er dit – men også hele fortjenesten efter udgifter.
  • HUSK: Aftal også hvem der står for ølsalg og indtjening mv.
  • Merchandise er 100% bandets indtjening. 

Skal jeg sende faktura eller modtage B-indkomst?

  • Hvis du har CVR: send faktura
  • Hvis du er privatperson: modtag B-indkomst (og betal skat selv)
  • Husk at trække dine udgifter fra, hvis du laver regnskab som selvstændig

Får jeg andet end penge?

Nogle jobs tilbyder også:

  • Gratis transport og overnatning
  • Forplejning
  • Professionel live-video eller lydoptagelse
  • Netværksmuligheder med publikum og branche

Alt har værdi – men vær opmærksom på, hvornår du spiller gratis og hvorfor. Eksponering betaler ikke husleje.

Når du bliver booket til en koncert, er det vigtigt at være professionelt forberedt. Det skaber tryghed for både dig og spillestedet – og øger chancerne for at få flere jobs.

Agér professionelt og brug kontrakt, så undgår du misforståelser og du sparer meget tid. DMF anbefaler også, at du ikke indgår aftaler på SMS og Messenger.

Her er det, du bør have klar:

Kontrakt (fx DMF’s standardkontrakt)

→ En skriftlig aftale med spillestedet om rammerne for jobbet

DMF’s standardkontrakt (gratis og let at bruge) dækker bl.a.:

  • Dato og sted
  • Honorar og betalingsform (fx B-indkomst)
  • Tider (ankomst, lydprøve, koncertstart)
  • Afbestillingsbetingelser
  • Hvem der står for teknik og forplejning

Find den her.

Undgå misforståelser ved at få alt på plads på skrift.

Tech rider (teknisk rider)

→ En liste over, hvad du skal bruge teknisk på scenen

Typisk indeholder den:

  • Kontakt til lydtekniker
  • Sceneopstilling (hvem står hvor, og hvad bruger I?)
  • Antal mikrofoner, DI-bokse, monitorer osv.
  • Backline (fx keyboard, trommesæt, DJ-pult – med eller uden)
  • Hvem medbringer hvad (jer eller spillestedet?)
  • Lydprøve: ønsket tidspunkt og varighed

Lav det som en PDF med overskuelig grafik – og send det i god tid.

Hospitality rider (forplejning og praktisk info)

→ Hvad du har brug for bag kulissen

Kan fx indeholde:

  • Mad og drikke (vegetar, allergier, vand, kaffe, øl?)
  • Antal personer (band/crew)
  • Backstage-faciliteter (adgang, ro, bad, strøm)
  • Overnatning eller transportønsker
  • Tidsplan for ankomst, lydprøve og show

Hold det realistisk og respektfuldt – især som upcoming.

Ellers godt at have klar

  • Setliste – så både du og lydteknikeren ved, hvad der sker hvornår
  • Introer og backing-tracks – uploadet og testet (evt. på USB eller computer)
  • Banner/Backdrop (fysisk/digitalt) – understøt jeres stil på scenen, og gør det let for publikum at finde jer på SoMe
  • Merch – t-shirts, vinyl, CD’er m.m., hvis du har det klar
  • Kontaktperson – én i dit team (eller dig selv), som står for kommunikation på dagen

Tip: Husk desuden at dokumentere jeres koncerter (gerne før/under/efter), så det kan deles som content og med spillesteder for at booke fremtidige jobs.

Langt de fleste musikeres primære indtægtskilde er live-optrædener, men der er mange (ofte oversete) måder at tjene penge på musik – og en god strategi er ofte at kombinere flere indtægtskilder. Her er en gennemgang af de vigtigste.

Den mest direkte indtægtskilde for mange artister.

  • Du får betaling for at optræde live – enten fast fee og/eller procent af billetsalg
  • Spillesteder, festivaler, skoler, private events m.m.
  • Som producer kan du også tjene penge ved fx live sessions, DJ-jobs eller shows med dine artister

Tips: Brug kontrakter (fx DMF’s standardkontrakt), lav faktura, og søg honorarstøtte fra fx KODA Kultur.

Du tjener penge hver gang din sang bliver streamet – via din distributør.

  • Beløbet pr stream varierer (fx 0,02–0,07 kr. pr. stream)
  • Du skal have mange streams eller en loyal fanbase, før det batter
  • Streamingindtægt går til masterejeren og sangskriveren/sangskriverne

Lav musik med lang levetid og opbyg dine følgere.

Hvis du skriver tekst og/eller musik, tjener du penge via Koda, når din musik bliver spillet:

  • På radio, tv og streaming (herunder streaming af musik, film, serier, podcasts og live TV)
  • Til koncerter (du skal indsende setlister)
  • På offentlige steder (butikker, caféer, fitness osv.)

Koda betaler sangskrivere og komponister – ikke nødvendigvis dem, der optræder.

Hvis du har medvirket på en indspilning (fx som artist, producer eller musiker) – eller ejer masteren – tjener du penge fra Gramex, når din indspillede musik bliver spillet offentligt.

  • Radio, tv, butikker, frisører osv.
  • Kræver registrering af track + medvirkende

Både artister og producere kan få Gramex – hvis de er korrekt krediteret.

Hvis din musik bliver udgivet fysisk (CD, vinyl, download), betaler udgiveren en mekanisk licens – og du som sangskriver får penge via NCB.

  • Ofte aktuel ved vinyludgivelser eller større digitale salg
  • Gælder kompositionen – ikke indspilningen

NCB er automatisk tilknyttet, hvis du er medlem af Koda.

Sync er, når din musik bliver brugt sammen med billeder – fx i en film, reklame, serie, trailer eller computerspil. Det kan være en meget værdifuld indtægt og give stor eksponering.

Når din musik bliver syncet, får du typisk to betalinger:

  1. For brugen af masteren → går til masterejeren (typisk artist eller label)
  2. For brugen af kompositionen → går til sangskriver/producer (via Koda + evt. forlag)

Hvis du både er artist og producer, kan du få betaling fra begge sider.

Det kræver, at du har styr på dine rettigheder, og at der ikke er uafklarede samples i tracket.

Du kan indgå aftaler med brands eller virksomheder, der betaler dig for:

  • At bruge deres produkter
  • At vise dem i content eller på scenen
  • At lave musik til kampagner (betalt sync)

Sørg for en klar aftale – fx omkring rettigheder og eksponering.

Et forskud er penge, du får forud for indtjening, mod at selskabet får del i dine indtægter (royalties, master, publishing osv.)

  • Kan give dig ro til at fokusere på musikken
  • Men: Du skal betale det tilbage gennem din indtjening – og du mister typisk rettigheder

Læs altid kontrakter grundigt eller få hjælp til det.

Som producer kan du tjene penge på upfront betaling – kaldet et producer fee. Det er et engangsbeløb, du får for at levere et beat eller producere et nummer.

Hvad en producer-fee kan dække:

  • Beatproduktion
  • Arrangement, mix, master-klargøring
  • Studiotid og teknisk arbejde

Du kan få støtte direkte fra dine fans – fx via:

  • Patreon (løbende)
  • Kickstarter, Boomerang, MakeItHappen (projekter)
  • MobilePay/Venmo til støtte ved releases

Kræver, at du har en engageret fanbase og tilbyder noget værdifuldt tilbage.

Sælg merch online eller til koncerter – både som artist og som brand.

  • Få en producent til at lave små batches
  • Brug Shopify, Bandcamp eller egen webshop

Lav designs, der passer til din stil og fans.

Vinyl, CD, kassette – særligt i nichemiljøer og live-salg.

  • Kan give højere indtjeningsmargin end streaming
  • Kræver upfront investering (tryk og distribution)

Limited editions og signering kan øge salget.

Søg penge til fx:

  • Udgivelser, koncerter, musikvideoer, udstyr
  • Gennem bl.a. Autor, DMF, Koda Kultur, Statens Kunstfond, DPA, Tuborgfondet

Lav et klart budget og projektbeskrivelse – og søg i god tid.

Når du tjener penge på musik, har du mulighed for at trække udgifter fra i skat – så du kun betaler skat af det overskud, du reelt har tjent. Det kræver, at udgifterne er erhvervsmæssigt begrundede – altså har sammenhæng med dine musikindtægter.

Er du i tvivl, så ræk ud til Thomas Hyllested hos DMF og bliv matchet med den rigtige økonomiske vejleder – ikke to artisters situation er ens, og det er altid bedst at være på den sikre side.

Her er en oversigt over, hvad du typisk kan trække fra:

  • Instrumenter, mikrofoner, lydkort, mixere, højtalere osv.
  • Musiksoftware (DAWs som FL Studio, Ableton, Logic, Pro Tools)
  • Plug-ins, lydpakker, sample libraries (fx Splice, Wavs, m.m.)

Hvis udstyret koster over ca. 34.000 kr. (beløbet reguleres årligt), skal det afskrives over flere år.

  • Computer og harddisk
  • Telefon og internet i hjemmet (mod beskatning af fri telefon)
  • Printer, skærme, mus, tastatur m.m.
  • Abonnementer på fx Dropbox, Adobe, Canva (til musikrelateret arbejde)
  • Transport til gigs (tog, bil, taxa, fly – inkl. bro og parkering)
  • Hotel og overnatning
  • Leje af udstyr eller lydmand
  • Leje af øvelokale eller studie
  • Kost og logi på jobrejser med overnatning
  • Mix/mastering
  • Leje af studie eller tekniker
  • Beat- eller feature-fees
  • Artwork, grafik og video
  • Distributionsomkostninger
  • Tryk af CD/vinyl/merch
  • META-, TikTok- og YouTube-annoncer samt Google Ads
  • Tryksager, plakater, flyers
  • Website og domæne
  • PR-hjælp eller management (hvis købt som ydelse)
  • Merch-produktion og tryk af fysiske udgivelser
  • Musikuddannelse, masterclasses, workshops
  • Brancheevents, netværk og musikmesser (fx SPOT, Musikerdagene)
  • Medlemskab af faglige organisationer som DMF, Autor og DPA får du automatisk fradrag for uden at skulle gøre noget selv
  • Revisor eller bogholder
  • Regnskabsprogram (Dinero, Billy, e-conomic)
  • Gebyrer til banken ifm. din musikvirksomhed

Husk:

  • Gem alle kvitteringer og bilag
  • Der er pligt til at bruge et godkendt, digitalt bogføringsprogram fra 1/1 2026, hvis du har over 300.000 kr. i indtjening
  • Nogle indtægter kan være momspligtige. Tjek med en professionel, hvis du er i tvivl
  • Brug ideelt set adskilt konto/kort til musikaktiviteter
  • Få evt. hjælp af en revisor – især hvis du har både A- og B-indkomst
  • Hvis du arbejder som lønmodtager-musiker, gælder andre regler (bl.a. ligningsmæssige fradrag)

En fond er en pulje penge, der er sat til side for at støtte bestemte formål – fx kultur, kunst og musik. Som musiker kan du søge fonde til at finansiere dine projekter som fx:

  • Udgivelse af single/EP/album
  • Musikvideo
  • Turné eller releasekoncert
  • Udstyr, studieophold eller internationalt samarbejde
  • Udvikling af karriere, netværk eller kompetencer

Hvordan fungerer det?

Fonde giver støtte i form af:

  • Engangsbeløb (du skal ikke betale det tilbage)
  • Ofte målrettet professionelle eller semiprofessionelle musikere
  • Pengene går typisk til konkrete udgifter (ikke til løn)

Hvordan søger man en fond?

1. Find en fond, der passer til dit projekt

Eksempler:

  • Koda Kultur – til Koda-medlemmer
  • Statens Kunstfond – brede projekter og turnéer
  • Autor, DMF, DPA, DAF, Tuborgfondet, Nordea-fonden m.fl.

→ Læs formål, frist og krav grundigt.

2. Forbered din ansøgning

En god ansøgning indeholder:

  • Kort projektbeskrivelse (idé, baggrund, hvad du vil opnå)
  • Formål (hvorfor det er vigtigt – både for dig og for andre)
  • Budget (indtægter og udgifter – gerne overskueligt sat op)
  • Tidsplan (hvornår det sker)
  • Evt. musik, pressebilleder og CV/link til tidligere arbejde

Vis at du har styr på dit projekt – og hvordan fondens penge gør en forskel.

3. Send ansøgningen – og vær tålmodig

  • De fleste fonde har 1–3 måneders behandlingstid
  • Du får svar via mail – med enten afslag eller tilsagn

Hvis du får afslag, så søg igen – og gerne til flere fonde samtidig.

Når du laver musik, skaber du noget, der har værdi – både kunstnerisk og økonomisk. Men hvis du ikke registrerer din musik korrekt, er der stor risiko for, at du går glip af penge og rettigheder, som du faktisk har krav på.

Her er de vigtigste grunde til, hvorfor det er vigtigt at registrere din musik:

Du får penge, når din musik bliver brugt

Når din musik bliver spillet i radioen, på en café, til en koncert eller på streaming, bliver der genereret penge – men kun hvis du har registreret hvem der har lavet hvad.

  • Koda udbetaler penge til sangskrivere og komponister
  • Gramex udbetaler til musikere og ejere af masteren
  • Streamingindtjening går gennem din distributør, men kræver 100 % korrekt metadata og ISRC- og ISWC-koder

Ingen registrering = ingen betaling.

Du sikrer dine rettigheder

Registrering fungerer som dokumentation for, at du er ophavsmand. Det beskytter dig, hvis nogen forsøger at bruge din musik uden tilladelse, eller hvis der opstår konflikter om, hvem der har lavet hvad.

Du undgår konflikter med dine samarbejdspartnere

Når man fx arbejder sammen som artist og producer, er det vigtigt at aftale og registrere:

  • Hvem ejer hvad?
  • Hvilke andele har hver person?
  • Hvem skal have hvilke penge?

Alt det bliver gjort klart, når du registrerer værket hos fx Koda og Gramex. Det skaber gennemsigtighed og undgår uenigheder senere.

Din musik bliver “officielt udgivet”

Når din musik er registreret og korrekt kodet, bliver den:

  • Søgbar i branche-databaser
  • Synlig for medier, organisationer og branchefolk
  • Klar til pitch til playlister, sync (fx film og reklamer) m.m.

Som musiker har du en række lovbestemte rettigheder, der beskytter din musik og sikrer, at du kan få betaling og kontrol over, hvordan din musik bliver brugt. Rettighederne afhænger af, hvilken rolle du har (sangskriver, artist, producer osv.).

Her får du et simpelt overblik over dine rettigheder som musiker:

Ophavsret (copyright)

→ Hvis du skriver musik eller tekst

  • Du har ejerskab over det kreative indhold, så snart du skaber det
  • Du bestemmer, hvem der må bruge det, og hvordan
  • Du har ret til:
    • At få betaling, når det spilles (fx via Koda)
    • At blive navngivet som ophavsmand
    • At sige nej til brug, du ikke vil stå inde for (fx i reklamer)

Gælder i 70 år efter din død – og kan kun overdrages via skriftlig aftale

Masterrettighed (lydoptagelsen)

→ Hvis du indspiller eller ejer tracket

  • Du ejer selve optagelsen (ikke nødvendigvis sangen)
  • Det giver dig ret til:
    • At bestemme, hvor og hvordan optagelsen må bruges
    • At få betaling via Gramex, hvis tracket bliver spillet i radio, butik osv.
  • Du kan eje masteren som:
    • Artist (hvis du udgiver selv)
    • Producer (hvis du står for indspilningen)
    • Label (hvis du har skrevet kontrakt)

Udøverrettigheder (som musiker, sanger eller producer)

→ Hvis du medvirker på en indspilning

  • Du har ret til at blive registreret og krediteret
  • Du har krav på betaling via Gramex, når musikken bliver spillet offentligt
  • Det gælder, uanset om du har skrevet sangen eller ej

Rettigheder ved udgivelse og brug

  • Du skal give tilladelse til:
    • Kommerciel brug (reklamer, film, remixes)
    • Fysisk udgivelse (CD/vinyl – via NCB)
  • Du har ret til at få betaling for streaming, salg, radio, live, sync

Rettigheder i samarbejder og kontrakter

  • Du har ret til at blive enig om fordeling af ejerskab og indtægt
  • Det er vigtigt at få lavet aftaler på skrift – især hvis I er flere om et værk

Når du skriver en melodi eller tekst, opstår der automatisk ophavsret – det er en juridisk beskyttelse, der dækker to hovedtyper; fremførelsesrettigheder og mekaniske rettigheder. Begge dele er en del af ophavsretten, og begge giver betaling til sangskrivere og komponister – men de dækker to helt forskellige måder, din musik kan blive brugt på.

Her er forskellen forklaret enkelt:

Fremførelsesrettigheder

Hvad dækker det?
Når din sang bliver fremført offentligt – altså spillet, sunget eller afspillet for et publikum.

Eksempler:

  • Radio
  • Tv
  • Koncerter (live eller playback)
  • Caféer, butikker, fitnesscentre osv.

Hvem udbetaler pengene?
 → Koda

Hvem får pengene?
 → Sangskriver(e), komponist(er), tekstforfatter(e)

Mekaniske rettigheder

Hvad dækker det?
Når din sang bliver kopieret eller udgivet – fysisk eller digitalt. Det kaldes “mekanisk brug”.

Eksempler:

  • CD, vinyl, USB
  • Download (iTunes m.fl.)
  • Nogle typer digital brug, fx hvis sangen pakkes ind i en app, spil eller reklame

Hvem udbetaler pengene?
 → NCB (Nordisk Copyright Bureau – en del af Koda)

Hvem får pengene?
 → Sangskriver(e), komponist(er), tekstforfatter(e)

Husk at begge rettigheder gælder kompositionen (melodi og tekst) – ikke selve lydoptagelsen (masteren)

Hvis du selv skriver sange og udgiver dem, kan du tjene på begge – men du skal registrere dine værker hos Koda og evt. NCB

Koda er en dansk organisation, der sørger for, at sangskrivere, komponister og tekstforfattere får betaling, når deres musik bliver spillet offentligt – fx i radioen, på tv, til koncerter eller i butikker og caféer.

Hvis du skriver musik seriøst, er Koda en af de første steder, du bør melde dig ind.

Hvad gør Koda helt konkret?

  • Opkræver penge fra dem, der bruger musik (fx DR, Spotify, spillesteder, caféer)
  • Fordeler pengene videre til de musikskabere, der har skrevet musikken
  • Beskytter dine rettigheder som ophavsmand
  • Samarbejder med NCB, som håndterer udgivelser og kopiering (mekaniske rettigheder)

Hvem får penge fra Koda?

  • Sangskrivere
  • Komponister
  • Tekstforfattere

→ Du behøver ikke selv optræde med sangen – du får betaling, hvis nogen spiller dit værk offentligt.

Hvordan bliver man medlem af Koda?

  • Gå ind på www.koda.dk
  • Ansøg om medlemskab (det koster et engangsbeløb på 650 kr.)
  • Når du er medlem, kan du:
    • Registrere dine værker
    • Få betaling fra offentlig brug af din musik
    • Få adgang til NCB og internationale rettighedsaftaler

Gramex er en dansk organisation, der sørger for, at udøvende musikere og ejere af masteroptagelser (fx artister, labels og producenter) får betaling, når deres indspillede musik bliver spillet offentligt – fx i radioen, på tv, i butikker eller på caféer.

Det er en vigtig del af at få penge for din lyd – ikke bare din idé.

Hvad gør Gramex?

  • Indsamler penge fra steder, der bruger indspillet musik (fx DR, butikker, fitnesscentre)
  • Fordeler pengene til dem, der medvirker på og/eller ejer indspilningen
  • Registrerer, hvem der har spillet hvad på hvilke tracks

Hvem får penge fra Gramex?

  1. Udøvende musikere
     – Fx dig, hvis du har sunget, rappet, spillet instrument eller produceret på tracket
  2. Masterejere
     – Den, der ejer selve optagelsen (kan være dig, dit label eller din producent)

Hvordan bliver man medlem af Gramex?

  • Gå til www.gramex.dk
  • Opret dig som:
    • Udøvende kunstner (musiker, sanger, producer)
    • Rettighedshaver (hvis du ejer masteren)
  • Det er gratis at blive medlem
  • Når du har udgivet musik, skal du registrere dine tracks og medvirkende

NCB står for Nordisk Copyright Bureau, og det er den organisation, der sørger for, at sangskrivere og komponister får betaling, når deres musik bliver kopieret eller udgivet – fx på CD, vinyl, USB eller til digitalt download.

NCB håndterer det, man kalder mekaniske rettigheder – som er en del af din ophavsret.

Hvad gør NCB?

  • Giver licens til dem, der vil udgive musik fysisk eller digitalt (ikke streaming)
  • Indsamler betaling fra dem, der trykker, downloader eller distribuerer musik
  • Fordeler pengene til sangens ophavspersoner (via Koda)

Eksempel: Hvis nogen trykker 500 eksemplarer af din sang på vinyl, skal de have en licens fra NCB – og du får betaling som sangskriver.

Hvem arbejder NCB for?

  • Sangskrivere, komponister og tekstforfattere
  • Samarbejder med Koda – faktisk bliver du automatisk tilknyttet NCB, når du melder dig ind i Koda

Hvornår bruger man NCB?

  • Når du eller andre vil:
    • Udgive din musik på CD eller vinyl
    • Sælge din musik som digital download (fx iTunes)
    • Lægge din musik i en app, reklame, spil eller lignende, hvor den downloades

OBS: Du skal ikke bruge NCB, hvis du kun udgiver på streamingtjenester som Spotify, Apple Music osv. – det klarer din distributør.

Når I skriver en sang sammen – fx som rapper og producer – er det vigtigt at aftale, hvordan I fordeler ejerskabet og indtægterne. Det handler både om penge og rettigheder, og det skal helst aftales fra starten – gerne på skrift.

Ophavsretten (melodi, tekst og komposition)

→ Betaling via Koda og NCB
→ Gælder sangskrivere og komponister

Typisk fordeling:

  • Tekstforfatter (rapper/vokalist): fx 50 %
  • Producer (beatmaker/komponist): fx 50 %

Hvis flere er med, deler man efter, hvem der har bidraget med hvad.
Der er ingen faste regler, men alle skal være enige.

Masterrettigheder (selve lydoptagelsen)

→ Betaling via Gramex og streamingindtægter
→ Gælder dem, der ejer eller har medvirket på tracket

Her skal I aftale:

  • Hvem ejer masteren? (ofte artisten, producer eller label)
  • Hvem får hvad fra streams og Gramex?

Typisk scenarie:

  • Producer og artist deles om masteren, fx 50/50
  • Eller: producer ejer masteren og “licenserer” den til artisten

Hvis du medvirker på tracket (vokal, beats, instrument), har du krav på betaling fra Gramex – så længe du er registreret korrekt.

Indtægter fra streaming, sync og salg

Indtægtstype

Går til hvem?

Hvordan?

Streaming (Spotify m.m.)

Masterejere (artist/producer/label)

Via distributør

Koda (radio, live, butikker)

Sangskrivere/komponister

Via Koda

Gramex (radio, butik)

Udøvende musikere + masterejere

Via Gramex

NCB (CD, vinyl, download)

Sangskrivere/komponister

Via NCB

Sync (film/reklame)

Både master- og ophavsretsindehavere

Skal godkendes af begge parter

Sådan gør I i praksis:

  1. Snak om det tidligt – før eller under processen
  2. Lav en skriftlig aftale (fx split sheet eller samarbejdsaftale)
  3. Registrér værket hos Koda og Gramex med de rette andele

Mail:
ama@askmeanything.dk

Tlf.:
+4526346537

Adresse:
Lautrupsgade 9, 2100 København Ø